Nordens førende juvelér siden 1997

Hartmann's guide

Sådan finder du den helt rigtige forlovelsesring

Du har bestemt dig for at fri til dit livs kærlighed. Fantastisk!

Men nu slår det dig, hvor forbavsende lidt du faktisk ved om smykker og din (forhåbentlig) kommende bruds smag i dem...

Bliv klogere på designs og valgmuligheder herunder.

Faldgruberne som fremtidig frier hurtigt synes uendelige. Hvordan sporer du dig ind på din udkårnes smag? Er der bestemte regler for forlovelsesringe? Og det let akavede spørgsmål: Hvad er prislejet på sådan en ring? Skal du afsætte en månedsløn eller mere, hvis du skal fri som en gentleman?  

Her giver vi dig en kort guide til, hvordan du kommer godt i mål med at vælge den helt rigtige forlovelsesring.

Hvordan kan man spore sig ind på den helt rigtige forlovelsesring, når ens viden om smykker - og sin kærestes smag i dem – er meget lille?

Først og fremmest handler det om at kaste et blik på sin kommende partner. Er der noget stilmæssigt, som kendetegner hendes stil? Det kan være helt konkret i forhold til de smykker hun bærer. Er hun for eksempel til de meget enkle, underspillede smykker, eller er man til smykker med mere volumen? 

Også tøjstilen kan give hints om, hvad man skal gå efter i en forlovelsesring. Klæder kvinden sig meget feminint, så vil hun som regel foretrække, at stenen på ringen er mere synlig. Hører den udkårne derimod til den mere sporty type, så er vores erfaring, at det ofte vil være den klassiske og mere subtile forlovelsesring, der vil blive sat pris på. Der er i grunden ingen regler, når man skal vælge forlovelsesring – det, der er centralt er, at man kan mærke, at ringen er helt rigtig til hende.

Hvordan kan man få overblik over hvad man skal vælge af ring?

Der er utrolig mange valgmuligheder, så det handler om at få overblik og ro til at blive afklaret og sikker i sit valg.

Grundlæggende er der 4 elementer i en forlovelsesring, som kan guide dig frem mod den endelige beslutning: Design – metal – sten – pris.

Hartmann's mest populære forlovelsesringe falder i 3 designkategorier: Solitaireringen, Rosetringen og 3-stensringen. Hver ring har sine unikke kendetegn og taler til hver sin type.

Designkategorier

De 3 absolut mest populære valg igennem tiderne.

Copenhagen Star

Solitiaireringen

Fancy Cut

Rosetringen

Copenhagen Love

3-stensringen

Solitaireringen

Skal ringen være med en enkeltstående diamant, der stråler for sig selv, er der tale om en solitairering. En klassisk ring, der fortæller historien om ”den eneste ene”. 

Se alle solitaireringene her

Rosetringen

I en rosetring er selve diamanten i centrum omkranset af mindre diamanter og her kan stenen være rund, firkantet eller oval, hvilket kan give den et mere romantisk, nutidigt look.

Se alle rosetringene her

3-stensringen

Ringen symboliserer med sine 3 diamanter; fortiden-nutiden-fremtiden. 

Vores 3-stensringe fås både med runde brillanter samt ovale diamanter og smaragdslebne diamanter.  

Se alle 3-stensringene her

Hvilken farve på ringskinnen?

Farven på ringskinnen kommer også hurtigt i spil, for den er jo toneangivende for helhedsindtrykket af forlovelsesringen, og her vil den udkårne klart have en præference. Den spørger vi faktisk også ind til som noget af det første. Et godt tip her er at finde ud af, om hendes ringe overvejende er i gulguld, hvidguld eller rosaguld.

Er mange af hendes ringe i hvidguld, vil det oftest være ringe i den farve, som man skal fokusere på.  Men vi kan jo lave alle vores ringe i netop den farve, som der ønskes. Her er det også godt at tage med i overvejelserne, om der skal være sten ned langs siden af skinnen, eller om den skal være helt enkel og glat.

Men der skal være sten på en forlovelsesring eller hvad?

De fleste vælger en forlovelsesring med sten – diamanten symboliserer noget evigt, og den symbolik vil de fleste gerne viderebringe. Vi håndplukker selv vores diamanter i Antwerpen, så hver eneste diamant lever op til vores krav om kvalitet.

Når man taler om sten, skal man desuden overveje farvestørrelsen samt stenens form. Forlovelsesringe med klassiske hvide diamanter er selvfølgelig de mest populære, men forlovelsesringe med f.eks. Argyle Pink diamanter vinder også frem. Her er den lyserøde, feminine farve lig med romantik og uendelig kærlighed, og disse diamanter fra den australske ørken er tillige utroligt sjældne.

Hartmann’s fører desuden forlovelsesringe med farvede ædelsten som de unikke Grønlandske Rubiner samt Grønlandske Blå Safirer, der bærer på en 3 mia. gammel historie fra de grønlandske klippeformationer.

Designkategorier

De 3 absolut mest populære valg igennem tiderne.

Fancy Cut

Hvidguld

Copenhagen Star

Gulguld

Copenhagen Love

Rosaguld

Hvad skal man vælge, når det kommer til diamantens størrelse. Er det ”big is beautiful” eller ”less is more”?

Diamantens størrelse måles i carat – jo højere carat, jo større er stenen. Hvad den typiske præference er, er meget individuelt, dels pga. personlig smag og stil, men også pga. pris.

Jo højere carat, jo højere er prisen. Men det skal slås fast, at man kan sagtens få en meget flot ring med en mindre carat. Her vil blandt andet håndværket, f.eks. fatningen af stenen have en betydning. En af vores mest populære forlovelsesringe er solitaireringen ”Copenhagen Star”. Specielt for denne ring er det stjerneformede greb om diamanten, der giver den fylde og som gør, at stenen synes større. 

Også de diamanter, der er såkaldt ”Fancy Cut” er slebet på en sådan måde, at de optisk kan se ud af mere end en klassisk rund brillant i samme størrelse. Her taler vi om bl.a. ovale, firkantede, dråbeformede og hjerteformede diamanter.

Fancy Cut diamanter giver dig cirka 30% mere diamant for samme budget, sammenlignet med den klassiske runde diamant i samme carat-størrelse.

Hvis du er i tvivl så husk, at du altid er velkommen til at booke rådgivning til valg af forlovelsesringen. Det er uforpligtende og uden beregning.

Book rådgivning